|
Her kan du finde information om de løsninger og ydelser vi kan tilbyde. Vi arbejder blandt andet med:
-
-
-
-
DialogFirst - Et imagoinspireret organisationsudviklingsredskab.
Imagoterapi
Imagoterapi eller imagorelationsterapi som det også kaldes har efterhånden 30 år på bagen. I sit udgangspunkt var det Harville Hendriks og hans kone Helen Hunt der udviklede imagoterapien. Efterhånden har Imago udviklet sig til en internationalt anerkendt terapeutisk tradition med årlige konferencer, forskning og omfattende uddannelsesaktiviteter. Desuden er de imago dialogiske principper videreudviklet til at kunne anvendes i grupper, som famileterapi og som organisationsudviklingsredskab (se menuen DialogFirst). Imagoterapi og imago dialogen er især kendt for den tryghedsskabende og tilknytningsfremmende samtaleform. imagodialogen kaldes også for den bevidste dialog eller den intentionelle dialog. Dialogens vigtigste elementer er: Spejlingen - den aktive og indfølende lytning - validering - empatien.
Din partner er nøglen
En spændende parterapi-opdagelse: det er muligt for problematiske parforhold at forvandle sig til en kilde for heling, udvikling og styrke. Måske savner du lige nu spænding og intimitet. Måske oplever du at I mest taler forbi hinanden. Måske føler du dig alene eller håbløs pga. alt for mange sårende og uforløste konflikter. Selv parforhold på grænsen til skilsmisse kan bringes tilbage på sporet. Det kan måske lyde overraskende, men den selv samme person som du opfatter som ”årsagen” til alle dine lidelser besidder faktisk nøglen til din tilfredshed og din udvikling . Med Imago vil du opdage, at der var og stadig er gode grunde til at netop du og din partner valgte hinanden. Imagoterapien kalder perioden efter forelskelsesfasen for magtkampen og vi ser denne fase som et nødvendig og logisk skridt på vejen mod den sidste fase: det modne bevidste kærlighedsforhold. Her er der både plads til selvstændighed, individualitet og tilknytning.
Imago genopliver passionen
Målet med Imagoterapi er at genvinde livfuldheden og passionen, hele mentale sår samt skabe udvikling og vækst. Imago terapi fremmer evnen til bevidst selvreflektion, evnen til at handle intentionelt (i stedet for automatisk vanebetonet og forsvarspræget), og evnen til at acceptere at vi både er selvstændige og dybt afhængige individer. Imagoterapien hører hjemme i det relationelle paradigme. Et paradigme der både er inspireret af kvantefysikken, moderne filosofi, interpesonel neuropsykologi, dele af psykoanalysen og konstruktionismen. For parterapien betyder det, at vi ser parforholdet som en enestående arena for udvikling og vækst. Imagoterapien sætter fokus på forholdet; på rummet mellem parterne. Snarere end at individer har et parforhold, siger vi, at parforholdet har individerne. Så hvis parforholdet har det godt (er sundt) så vil det enkelte individ i forholdet også trives.
Imago er samarbejde og dialog
Imagoterapien hviler på det dialogiske princip. Allerede i midten af sidste århundrede gjorde filosoffen Martin Buber i sin bog ”Jeg og Du” os opmærksom på, at vi kun kan forstå os selv gennem at forstå den anden. Vi må værdsætte den andens andethed, hvilket kræver, at vi kan lægge vort eget perspektiv til side for virkelig at se og opleve verden fra vores partners vinkel. Når vi gør dette forlader vi jeg/det-forholdet og træder ind i Jeg/Du-forholdet. Vi relaterer os til hinanden gennem vores medfødte empatiske evner. Par der er fikseret i bebrejdelser, offeroplevelser og vrede eller lever et parallelliv befinder sig i en Jeg/Det-tilstand. Imago parterapi benytter imagodialogen og dens principper for at hjælpe parret tilbage til Jeg/Du-tilstanden. Imago dialogen sikrer at der kan ske et skift fra en konkurrence-relation til en samarbejdsrelation. Kunsten er at bevare kontakten og forblive ”et team” også når vi føler, tænker og vil noget forskelligt. Imagoterapi udvikler denne kunst. Buber-citat: ”Et individ er blot et unikt eksempel på et menneske….han eller hun kan udmærket blive mere og mere individuel uden at blive mere og mere menneskelig. Men en person, vil jeg sige, er et individ der virkelig lever med verden. Og med verden, mener jeg ikke i verden – men i virkelig kontakt – jeg er imod individer og for personer” (Buber 1965)
Imago er afstemt kommunikation
God kommunikation betyder at dit budskab har den virkning du ønsker det skal have. Din intention matcher virkningen. Men et hvert budskab skal først passere gennem talerens udtryksfilter og er derfor afhængig af dennes evne til at udtrykke sig åbent og præcist og dernæst gennem modtagerens lyttefilter hvilket vil sige evnen til, at høre hvad der bliver sagt. Bl.a. derfor kan kommunikation ende med et mismatch mellem intention og virkning. Imago dialogen er med til sikre at det der bliver hørt faktisk svarer til det der blev sagt.
Imago er tryghed
Imago dialogen lærer dig at tale om alle de ting der betyder noget for dig, på en måde der opleves respektfuldt af din partner. Imago dialogens principper gør det muligt for din partner at lytte på en nysgerrig og indlevende måde, således at du føler dig hørt og forstået. Imago dialogen skaber tryghed, ro og en oplevelse af fællesskab. Tre afgørende forudsætninger for at kunne acceptere og lige frem nyde den kendsgerning: at vi er forskellige, at vi ser livet ud fra forskellige perspektiver og at vi derfor jævnligt tænker, føler og vil noget forskelligt. |